Kom godt i gang med print-selv-plakater

Overvejer du at printe dine egne PDF-plakater eller købe en plakat hos Plakat.nu, du selv kan printe? Her får du en “quickguide”, der kan hjælpe dig i gang med at åbne og printe PDF-plakater, hvis du er kørt fast.

1. Download PDF-læseren Adobe Reader

Inden du køber en plakat, du selv skal printe, hos os, skal du downloade et program, der kan åbne, læse og udskrive PDF-filer. Her anbefaler vi at du bruger Adobe Reader. Du kan få Adobe Reader på deres egen hjemmeside http://get.adobe.com/dk/reader/. Fjern markeringen i “Valgfrit tilbud” – der er ingen grund til at downloade et antivirus-program, når du kun ønsker en PDF-læser. Klik derefter “Installer nu”.

2. Køb og download din print-selv-plakat

Udsnit af Plakat.nu email

Udsnit af Plakat.nu email

Når du har betalt din ordre på Plakat.nu får du automatisk en mail fra vores “robot” med titlen “Din Plakat.nu-ordre fra (dato) er afsluttet – download dine filer”. I emailen finder du download-links til hver plakat, du har købt. Download dem alle og gem dem et sted på din computer, hvor du er sikker på, at du kan finde dem igen.

Vil du teste om det virker for dig, så afprøv først med en gratis plakat.

3. Åbn og print dine plakater

Find de nyligt downloade plakater/PDF-filer frem på din computer og åbn filen/filerne. PDF-filerne burde automatisk åbne i din PDF-læser (eksempelvis Adobe Reader). Når du har åbnet filen, vælger du typisk “Filer” i menubaren i toppen af programmet og vælger “Print” eller “Udskriv”. Standard-egenskaberne er normaltvis korrekte, men alt efter hvilken printer, du har, kan det være nødvendigt at ændre i indstillingerne.

Tip: Indstil printeren til at udskrive i bedste kvalitet med højeste opløsning (også kaldet DPI eller PPI).

Skriv en kommentar